Amazing Tiklo's Buffy saint Marie
5. oktober - 21. december 2016 (anaplasmose)


Vi har mistet den første hund af eget afkom og ikke nok med det, men jeg har mistet min lille stjerne - der var ikke det den dejlige pige ikke formåede og med uimodtåelig charme, selvtillid - ja og lækkert hår, havde hun også...

Buffy var en ener - hun elskede alt - bare vi gjorde det sammen. Hun shinede i udstillingsringen, hun dansede i lydighed, hun balancerede på alt, hvad hun sprang op på, der var ikke noget, der var for stort til hende, og så var hun skovens dronning her på Sdr. Green, hvor hun tilbragte hele hendes, desværre alt for kort liv.

I juni 2012 blev Buffy desværre alvorligt angrebet af flåtsygdommen Anaplasmose... men vi fik styr på det - on/off. I 2014 blev hun raskmeldt og da hun ikke havde haft symtomer i et års tid fik hun et kuld hvalpe maj 2015. Hun klarede både graviditet og fødsel til UG.

Medio 2016 vendte symtomerne tilbage - igen på Ronoxan, men det blev aldrig helt godt. Det viste sig ved operation at hendes blære havde taget skade, så når hun følte trang til at tisse - kunne hun ikke alligevel - og det var klart smertefuldt for hende.

Vi gav Buffy et godt liv her på gården så længe hun synes, det var sjovt - lige indtil en dag, hvor hun ikke ville med mig på tur, så var jeg klar over det stod meget skidt til.

Buffy vil altid være savnet - hun og jeg havde et helt specielt forhold. Hun sprudlende, var altid glad og fuld af gå på mod - lige præcis, som jeg synes, de skal være.

Buffy bliver husket...
Da jeg kom på hvalpehold med Tjanna i ÅHF, viste det sig at formanden for klubben er LP dommer...

Til en intern konkurrence blev Tjanna så 1. vinder på hvalpeholdet, og da jeg skulle op og hente min præmie ved formanden, sagde han - hvad blev der af den berner du gik til konkurrence med, så fik jeg da tårer i øjnene - tænk, at han kunne huske min Buffy, der var så glad, legesyg og dygtig...

 

Sund Brusgaard Ella "Chella"

9. marts 2007 - 16. juni 2013 (accident)


Sommeren 2013 oplevede vi en af de værste dage. Vi mistede vores elskede og trofaste Chella pige kun 6 år gammel. Chella havde fået ben og skæbnen ville, at en bensplint skulle tage livet af hende.

Da hun fik det skidt tog vi med det samme til dyrlægevagten, han kæmpede i et par timer, og så vi fik Chella med hjem, men der herskede ingen tvivl om hun havde det rigtigt skidt. Om natten sov hun ved siden af min seng. Jeg lå jo vågen og fuldte hendes åndedræt. I løbet af natten var hun på benene for at drikke lidt vand - SÅ tænkte jeg, hun kommer sig sørme... Men men næste morgen ville jeg lige drikke en kop kaffe i køkkenet. Jeg var nok væk fra soveværelset i max. 8-10 min., og da jeg kom tilbage, var hun sovet ind. 

Hvis man kan tale om kaos i mit hoved, så var det sådan jeg følte det,  jeg var hysterisk og jeg der ellers ikke typen, der kunne drømme om at smadre noget - men den morgen kunne jeg så men have raseret hele huset - min verden var simpelthen i grus. Den pige jeg elskede SÅ højt, og som havde givet mig og min familie så uendelige mange glade oplevelser, var nu væk for altid - det kunne ikke passe, og da slet ikke på denne måde, hun var jo en sund, stærk og livsglad pige.

Chella - du er en af de allerbedste ting, der er hændt mig. Da jeg stoppede med at ride, sagde jeg til Jens, at nu ville jeg have den berner, jeg altid havde drømt om - og det blev dig. Mit liv sammen med dig, blev det til et hav af oplevelser. For sjov skulle vi da på udstilling, da du var baby og her startede det hele, du blev bedste baby, så var vi da nødt til at prøve igen, og du har altid klaret dig forrygende.

Vi gik til træning i DCH, hvor du også blev B-hund i lydighed og jeg glemmer aldrig en konkurrence i Give, hvor du var dagens hurtigste hund i feltsøg ;o) Alle disse uforglemmelige oplevelser, og så formåede du samtidig at få 4 skønne hvalpekuld. Du sprudlede altid og med misundelsesværdig ro og overskud.

Chella havde jeg aldrig mødt dig - så er sikker på at tanken om at blive opdrætter aldrig have strejfet mig. Du var bare en overskudspige, du havde styr på lydighedsprøver, udstillinger, og det at være mor med sådan stolthed og værdighed, at det er helt ubeskrivelig.

Tak, for den dejlige tid du gav mig og familien min pige, de mange stunder med dig popper så ofte op med dejlige, sjove og hyggelige historier, og du vil aldrig blive glemt.

Nu hviler du under grantræerne på en skyggefuld plet - midt i det område du kendte så godt, og her kan jeg besøge dig hver dag sammen med to af dine afkom og fortælle dem lidt om, hvordan dejlig deres mor var.  

Klik her for at få dit eget GoMINIsite