Sund Brusgaards Ella "Chella" og Zandrinas Bruce
Chella er født 7. marts 2007 og Bruce er født 3. maj 2010

Da Chella blev parret med en lækker svensk killa
 
Lidt uventet kom Chella allerede i løb tirsdag den 19/7. Hun er normalt en meget præcis dame, så jeg havde først regnet med, at hun kom i løb omkring den 1/8, men sådan skulle det ikke være denne gang. Vi skal heller ikke tro, vi kan styre og bestemme alting...
Jeg har gennem de sidste måneder været på "jagt" efter en hanhund, og gerne fra Norge eller Sverige for at få tilført lidt nyt blod i årerne. Der er mange krav til sådan en herre og hans familie. Han skal jo være af "god familie", hvor anerne har lang levetid, er fri for alvorlige arvelige sygdomme, og være i besiddelse af et super godt temperament. Så "puslespillet" mellem  begge hunde, skal gå op i en højere enighed - ellers duer det ikke. 
Heldigvis har jeg denne gang haft en fantastisk sparring i Helle Sinclair, der har Kennel PA-DI. Helle har opdrættet Berner Sennen i 14 år og erfaring med opdræt siden 2005. Helle har også siddet mange år i Dansk Berner Sennen Klub's avlsudvalg, og kender derfor utrolig mange linjer inden for racen - så da Helle havde fundet og anbefalet mig Zandrinas Bruce på bare 14 måneder i Sverige, var jeg ikke i tvivl om, at det skulle være ham.
Efter korrespondance og telefonsamtaler med Monika Thorsell, der ejer Zandrinas Bruce drog Chella, min datter og jeg afsted til Sverige. Vi ankom til hytten tirsdag morgen og ventede nu bare på at vores dyrlæge fra DK skulle ringe om den progesterontest, som Chella havde fået lavet. Lige over middag fik en melding, at det var nu vi skulle prøve at aflægge visit første gang.
Jeg havde jo kun set billeder af Bruce, så vi var så spændte på at møde ham "live"... Da vi ankom, gik alle hundene ude i haven, som var hegnet ind, og øjnene faldt hurtigt på den smukke hanhund i flokken. Hos Monika kunne vi se fire generationer, hvoraf den ældste var 11 år. Det varmer ens hjerte, når en berner bliver så gammel, og stadig er en livlig og glad hund.
Parret blev lukket sammen i haven og i løbet af tre minutter hang de sammen og havde en perfekt parring. Det blev til tre super parringer, så torsdag eftermiddag kunne vi drage tilbage mod DK. Nu kan vi jo bare håbe på det bedste - men de to hunde kunne helt klart lide hinanden... 
 
 
Herunder finder du hvalpenes stamtavle


 
Zandrina's Bruce - kun 14 mdr. gammel
Bruce er HD fotograferet med AA samt 0/0 i AD. Avlsgodkendt i juli måned 2011

Bruce har kun været udstillet een gang, hvor han opnåede "Excellent" og 3. vinder, så det er meget spændende, hvad fremtiden byder på. Zandrina's What A Surprise
og sønnen Bruce På dette billede kan man se at bruce bliver en stor og kraftig gut.
Lækre benstammer, godt bryst og et dejligt udtryk...

Glæder mig sådan til at se ham, når han er færdig udviklet :-)
Klik her for at få dit eget GoMINIsite