Test for Histiocytært sarkom / SH Test
De tæver, vi har i opdræt er testede

 
Hvad er SH – test?
Det franske DNA – laboratorium Antagene tilbyder en DNA-test, som viser risikoen for, om en hund udvikler sygdommen Histiocytært sarkom (SH).

Kræft i forskellige former er den største årsag til, at vores hunde bliver syge og dør. En bestemt kræftform, SH (også kaldt malign histiocytose), er en type kræft der er overrepræsenteret hos Berner Sennenhunde, denne kræftform angriber celler i immunsystemet og kan derfor ses i lymfeknuder og en række forskellige organer. Der findes ingen behandling for denne kræftform, den udvikler sig ofte hurtigt og er dødelig.

Forskningen indikerer, at hunde med øget risiko for at få SH også har en forøget risiko for at blive ramt af andre kræftformer.

I over 15 år har franske genetikere forsket i SH hos Berner Sennenhunde. De har indsamlet blodprøver på mere end 2000 Bernere, både fra syge og raske individer også fra danske Berner Sennenhunde. Dette har gjort det muligt, at identificere genetiske markører associeret til risikoen for at udvikle og videreføre denne kræftform.

DNA-testen for Histiocytært sarkom giver resultater, der udtrykkes som et genetisk index, der er baseret på statistiske analyser af 9 markører fra forskningens data. Testen udgør ikke en forud-sigelighedstest for udvikling af denne kræftform, men giver en indikation om ,hvor stor risikoen er.

Testen kan give følgende index-baseret resultat
A = Det testede individ har 4 gange lavere risiko for at udvikle SH
B = Neutral
C = Det testede individ har 4 gange højere risiko for at udvikle SH
En hund med testresultatet A kan udvikle SH og en hund med testresultatet C behøver aldrig at blive syg. Testresultatet siger ingen ting om, ved hvilke alder hunden evt. vil blive sygt.

Testen skal bruges som et genetisk avls værktøj og ikke som en test for det enkelte individ.

Brug af DNA tests i avlen medfører både fordele og ulemper. Fordelen er, at testen kan være et godt hjælpemiddel i bekæmpelse af en bestemt sygdom, hvis det bruges på den rigtige måde. Ulempen er, at DNA resultater kan medføre for kraftig selektion. Det er vigtigt at test resultaterne bruges med fornuft – blandt de hunde som allerede er testet, er der en stor andel C hunde. Udelukkes de fleste af disse hunde fra avlen, vil vi få en meget reduceret genetisk diversitet og dermed øget risiko for en række andre sygdomme. 

Forventningen er, at testen skal være et godt hjælpemiddel i vores arbejde med at forbedre sundhed og levealderen hos vores race.

Brug af SH test vil kunne være afgørende i vores arbejde med at bekæmpe SH, og muligvis også være med til at reducere andre kræft former. 



 

Antagene
Nyt avls værktøj / prøveparring - februar 2019

Antagene har nu offentliggjort et avlsværktøj for jer, der har SH-testet jeres hunde. Avlsværktøjet giver adgang til, at der kan laves prøve-parringer mellem hunde, der er testet og få en teoretisk beregning af SH-indekset for det påtænkte kuld.

Avls- og Sundhedsudvalget i Dansk Berner Sennen Klub anbefaler alle, der har testet deres hunde, til at gå ind på ”Min konto” på Antagenes hjemmeside og aktivere deres hunde.


Har du en hund du påtænker at bringe ind i avlen, så få din hund testet og gør den aktiv i HSIMS- værktøjet hos Antagene.


Antagene skriver
"Several month ago, Antagene laboratory have ask you for funds to develop a new tool: the HSIMS tool. Today, I am very pleased to inform you that this HSIMS tool is now available.

Indeed, every Bernese Mountain dog owner can now log in to his ANTAGENE account (https://client.antagene.com/) and use this free of charge world-wide tool for breeding decisions.


As a reminder, thanks to a three-way collaboration between CNRS, Antagene and the French Association of the Swiss Mountain Dog (AFBS) in 2012, a genetic risk test was developed to reduce the Histiocytic Sarcoma’s impact on the breed: the SH test.


HSIMS (Histiocytic Sarcoma Index Mate Selection) is a tool for the mating selection regarding the SH index of the parents. It calculates, for the next generation, in percentages, the distribution of A, B and C indexes for a specific mating, considering all the SH genotypes possible in the next generation.


HSIMS tool allows the user to

  • Select the matings that would statistically produce the best      indexes
  • Choose the best partner for one stud-dog
  • Find the best mating for its Bernese Mountain Dog with a C      index
  • Avoid “risky” matings


For more information, please visit

https://www.antagene.com/en/antagene/why-use-hsims


Er din hund testet hos Antagene, er det vigtigt du udfylder her med så nøjagtig information omkring din hunds helse gennem hele dens liv, efter hundens død.


Hvordan får man testet sin hund - og hvad skal der til

 

Hvordan tester du din hund
For at teste din hund kræver det en tid ved dyrlægen for at få udtaget en blodprøve. Blodprøven udtages i et EDTA rør, der sendes til Antagene i Frankrig.

TEST - sådan gør du
log ind på https://www.antagene.com/en

Klik på ’’order’’ og klik på ’’Histiocytic Sarcoma Test’’


Nederst på siden finder du dokumenterne som du skal bruge. Disse dokumenter må du printe ud og udfylde.


Dokumenterne er
’’Sampling certificate’’ – dette skal udfyldes af dyrlægen og ejer.
Skal sendes med blodprøven.

’’Memorandum agreement’’ – udfyldes af ejer. HUSK to kopier, en til dig selv og en der skal sendes sammen med blodprøven.

’’Payment form’’ – Du kan betale men bankoverførsel eller visa eller
mastercard. Betaler du med bankoverførsel, skal du medsende en kopi af transaktionen.


Prisen for selve testen er 115 euro, plus udgiften til dyrlægen for at få udtaget blodprøven.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående er du meget velkommen til at tage kontakt til mig på e-mail: tine@tiklo.dk

Klik her for at få dit eget GoMINIsite